Selskaber skal indberette digitalt fra 1. juli 2016

Det er både billigere og hurtigere at oprette, ændre og lukke selskaber digitalt fremfor på papir eller e-mail. Pr. 1. juli er det også obligatorisk.

Snart er det ikke længere muligt at oprette, ændre og lukke selskaber pr. e-mail eller brev til Erhvervsstyrelsen.
Stort set alle indberetninger er pr. 1. juli 2016 obligatorisk digitale. Hidtil har selskaber kunne udfylde en blanket på Virk Indberet og sende den pr. mail til Erhvervsstyrelsen. Den mulighed udgår, og virksomheder skal nu logge på Virk Indberet med NemID privat eller NemID medarbejdersignatur for at starte, ændre eller lukke et IVS, ApS, A/S eller P/S.

Det er der flere fordele ved:

  • Oftest træder indberetningen i kraft med det samme, når den indberettes digitalt – virksomhederne undgår altså sagsbehandlingstid.

  • Virksomhederne glemmer aldrig at indsende nødvendige oplysninger og dokumenter, fordi systemet adviserer undervejs i indberetningen.

  • Det er billigere at indberette digitalt.

Du kan læse mere her https://erhvervsstyrelsen.dk/selskaber-skal-indberette-digitalt-fra-1-juli