Kan man have tre aktiviteter under samme hat?

Hvad nu hvis man ikke kun brænder for én ting, men for to eller måske tre. Skal man så tage springet og vælge det ene frem for det andet. Svaret er nej, er jeg kommet frem til. Man skal gøre det hele! Også selvom de ting man brænder for, er virkeligt forskellige.

Det er derfor jeg har valgt at udvide min virksomhed, til ikke kun at omfatte start-up rådgivning men også foredrag og workshops med fokus på at bringe kroppen tilbage i spil i vores professionelle liv, i alt lige fra formidling, ledelse til konflikthåndtering.

Og nu er der så kommet et tredje ben på. Personlige sessions, rådgivning og oplæg til private, der tager udgangspunkt i min egen spirituelle tilgang til livet med udgangspunkt i de energier, der er lige nu.

Tro det eller ej, der er en virkelig god synergi mellem de tre ting. Min advokatrådgivning er sjov, fordi jeg har fingeren på pulsen og kan følge med i alle de spændende idéer der opstår og holder mig godt groundet i forretningsverdenen. Med foredragene får jeg mulighed for at dele et budskab, jeg virkelig har på hjerte, sammen med et skønt menneske, Ole Boisen, der altid får mig til at grine og tænke. Og med de personlige sessions kan jeg give andre mennesker et unikt værktøj til en personlig indsigt og udvikling, som jeg selv aldrig ville have været foruden.

De personlige sessions fremgår endnu ikke af min hjemmeside, men du kan få et indtryk af, hvad det går ud på, ved at læse mere om det her https://www.facebook.com/astroswanliving/

Håber I vil tage godt imod de nye tilbud. Skriv gerne en mail, hvis du vil høre mere om foredrag eller de personlige sessions.