En lidt svær uge, at være menneske i

Denne her uge har været tough for mange. Svære valg, svære følelser, forandring og måske utryghed. Noget der har provokeret mange følelser i os. Hvor nogle af os måske har valgt at slå ud af dem, andre af os, har valgt at undertrykke dem og gøre os hårde, men hvor det bedste valg er at sidde med de følelser og mærke dem.

Fordi lige nu bliver vi bedt om at åbne vores hjerter mere. Til os selv for at kunne åbne os til hinanden. Vi har været nødt til at gå dybt for at anerkende vores værd og værdier. At se og mærke om vi har ladet vores værd, og det vi har lyst til afhænge af, hvordan andre værdsatte det, og om vi på en eller anden måde dermed har gjort os selv mindre værd i forhold til andres værd og lyst, fordi vi ikke har troet, vi kunne leve uden det de giver os (fordi vi glemmer vores eget værd), for derefter at blive vrede, skuffede, frustrerede når de ikke kunne give os det, vi har behov for, det vi ønsker os.

Har vi os selv startet en indre borgerkrig, mellem den del af os, der brændende holder fast i det vi ønsker os, og den del af os, der har mistet tilliden til det. Hvor vi bliver ved med at stå og rive og flå i en dør, der aldrig bliver åbnet. Og tror verden er enten/eller. Enten skal vi opgive vores behov ønsker og drømme (og dermed os selv) eller også må vi få kærlighed, penge, status, kunder, osv. Det handler grundlæggende om at få Janteloven ud af vores DNA, og få slettet alle de indre programmeringer og overbevisninger der holder dig tilbage fra at være dig.

Lad os tage en ting som taknemlighed. Taknemlighed er sindssyg vigtig for at åbne os mod al den overflod livet kan bringe til os. Men hvis vi tvinger os selv til at føle taknemlighed over ting, vi reelt ikke føler os taknemlige over, så undertrykker vi vores behov og ønsker. At anerkende andres gestus, eller handlinger og vide, hvor de kommer fra, er ikke det samme som at skulle være taknemlige for den. Hvis vi tvinger os selv til at være taknemlige, undertrykker vi det, vi drømmer og længes efter blot for at fremstå gode og taknemlige og som “dygtige mennesker”. Og vi tiltrækker på den underliggende vibration af skuffelse, ikke på den taknemlighed dit ego forsøger at vise. Så gør dig selv den tjeneste at være ærlig. 100% hudløs ærlig overfor dig selv. Du behøver ikke være 100% hudløs ærlig overfor andre. Bare erkend, hvornår andre og livet skuffer. Hvornår du drømmer om mere og bedre til dig. For det må du gerne. Og du må også gerne gå efter det og ikke mindst tiltrække det. Det kan du bare først, når du er 100% ærlig og autentisk overfor dig selv. Når du tør være i alignment med alle dine følelser, også de dårlige.

Det handler ikke om at være umættelig, og hele tiden ønske dig mere, fordi du har et stort sort hul inden i, der aldrig kan fyldes, så der reelt aldrig kan være nok ydre ting eller mennesker, der fylder det. At du aldrig er tilfreds, fordi du aldrig kan gøre det godt nok, og verden dermed heller ikke kan gøre det godt nok. I så fald er det nok en god ting at sidde med det, inden du gør mere.

Det handler om, at du gerne må ønske dig mere. Stræbe højere. Konstant være i ekspansion. For det er Universet, og det må dit værd også gerne være. Det handler ikke altid om at være utilfreds med det der er. Det handler om, et iboende behov for ekspansion. For at drømme. Hvis vi ikke havde det, ville vi slet ikke stræbe mod at blive mere bevidste, lære mere om os selv. Fordi nye oplevelser og ønsker og behov, vil kræve du udvider din hjerne, dit hjerte, dine overbevisninger. Og utilfredsheden og blokeringerne melder sig, når vi har udvidet til et vist niveau, og nu har behov for nye værktøjer for at udvide os yderligere. Mentalt og følelsesmæssigt.

Og måske føles udvidelserne som tilbageskridt. Fordi rejsen ikke er lineær, eller ligner andres, fordi den er mærkelig og snoet, og ekspansion sagtens kan komme af, at gøre ting man burde have gjort som 3-5 årig, lige så vel det kan komme af at tage ansvar som en 35 årig. Det handler om at bevæge sig ind i områder, hvor hjernen og følelserne ikke har været før (ikke har turde være før), og derfor er der heller ikke noget der hedder ”jeg er som jeg er” fordi du, ligesom Universet, er i konstant ekspansion hele tiden. Hvis du altså tør gå med det <3

Hvis denne her måde at se verden på, og anskue dig selv på ressonerer med dig, så er det grundlaget for Master of your Universe kurset der starter mandag den 3/6 - og der er kun 5 pladser.