Hvad koster det?

Jeg har overordnet 3 prismodeller.

Fast pris pr. opgave/produkt.
Den giver vist sig selv. Prisen fastsætter jeg alt efter kompleksiteten, det ansvar der er forbundet med opgaven, den værdi opgaven har, eller skaber for dig m.v. Priserne starter fra kr. 2.000 ekskl. moms.

Abonnementsaftale med månedlig betaling.
Den månedlige betaling er afstemt efter i hvilket omfang, du har behov for sparring med mig, og aftalen omfatter i udgangspunkt alt løbende arbejde. Priserne starter fra kr. 2.500 ekskl. moms pr. måned.

Timepris på opgaver inkl. klippekort
Timeprisen varierer lidt alt afhængig af typen af opgave, herunder om det er en standard eller specialist opgave, om det er en haste opgave osv., men i gennemsnit ligger prisen på    kr. 2.500 ekskl. moms pr. time.

Jeg afregner ikke pr. påbegyndt time, men efter reel forbrugt tid. Timeprisen kan også omfattes af en tidsbegrænset rabataftale, hvis du enten ved, du lægger mange timer over en periode, men ikke er klar til en abonnementsaftale. Eller også kan du købe et klippekort på 5-10 timer, hvor du så forudbetaler for timerne, og dermed opnår en mængderabat. 

 

Vores samarbejde 

Da det er altafgørende for et godt samarbejde, at der er kemi og tillid, er du altid velkommen til at ringe til mig eller aftale et kort møde, inden du beslutter dig endeligt i dit valg af rådgiver, og så tager vi en uforpligtende og gratis indledende snak. 

Mine ydelser tilpasses dine behov og deadlines. Jeg forsøger herudover at videreudvikle mine ydelser og nytænke prisfastsættelsen i samarbejde med dig for at imødekomme dine individuelle behov. For mig er processen af lige så stor betydning som målet, og derfor skal vores forventninger afstemmes.

Da jeg ved, du stiller krav til mig om, at levere den bedste rådgivning til en god pris, stiller jeg mange spørgsmål og sætter måske også mine kunder lidt på arbejde ind i mellem. Dvs. ikke juridisk arbejde men den del der handler om, at gøre det helt klart, hvad det er opgaven går ud på og hvem der skal involveres i den. Min erfaring er, at det gør opgave processen meget mere transparent, og giver gladere kunder.

Endelig har jeg kontakt til en lang række aktører i den danske start-up verden, alt lige fra iværksættervenlige kontor hoteller, revisorer til venturefonde og crowdfunding ninjaer. I det omfang, det er muligt og relevant, stiller jeg gerne mit netværk til rådighed for dig.